17 June 2025

Rangers of Shadow Deep

Rangers of Shadow Deep is one of my favorite games of all time—it's such an elegant system. My mate and I have played a lot of various PvP games over the years. We haven't played Guilders in a long time and have picked up RoSD instead.

It's actually very nice and chill playing some co-op against the system. We've made our Rangers and started from the beginning. I've already played the first couple of scenarios three times, and they're still good. But now we've passed Tor Varden and are ready to start a new mission.

I have all the various rulebooks and expansions, so we'll be playing for years to come.
I don't want to write a lot of reports and stuff like that. I'll just be posting some photos we've taken from the different games.













































7 June 2025

[Dansk] - Tågelandet

I Tågelandene er disen levende. Den snor sig gennem skovene som noget med egen vilje – den kommer og går, ændrer retning, skjuler og afslører uden varsel. Den dækker det våde lavland, hvor jorden for længst har givet op. Skoven hernede er mættet med vand, som om det har regnet i en evighed. Der er bække overalt, søer, sumpe og dybe vandhuller skjult af rødder og blade. Hver skridt nede i tågen er vådt, tungt og usikkert – man træder sjældent tørt.

Disen ligger lavt og tungt hele tiden, og der er aldrig helt stille. Det drypper og siver, og træernes grene er kolde af fugt. Man fryser, selv når vinden står stille. Alt føles koldt og gennemblødt – som om det aldrig har været anderledes.

Men oppe på højdedragene er det anderledes. Her stikker bakker og klippefremspring op over disen, og gamle landsbyer klamrer sig til de tørre højder. De er beskyttet af træ og sten, og deres huse står tæt. Mange af dem er så gamle, at man ikke længere ved, hvem der først byggede dem. Her er der ildsteder, sol på jorden og marker, der aldrig ser tågen. Her lever folk, som de altid har gjort – langsomt, men fast. Jordlodderne er små, men frugtbare, og fællesskabet er stærkt. Det er et sted, hvor man mærker varmen fra både ilden og hinanden.

Fra højdedragene kan man ofte ane andre landsbyer i det fjerne – små klynger af tage og tårne, som dukker op over tågen, når solen står rigtigt. Mellem disse byer føres der stille, men vigtig kommunikation. Røgsignaler stiger op ved bestemte tidspunkter, i faste mønstre, for at bekræfte: Vi er her endnu. Vi lever stadig. Det er ikke bare tradition – det er livline. For hvis en landsby ikke svarer, ved man, at noget er galt.

Kun få gange om året – og kun når tågen tillader det – sendes karavaner af sted. Det kræver planlægning og held. Men det er nødvendigt. Der bringes forsyninger, særlige råvarer, frø, redskaber og medicin. Unge mennesker rejser med, sendt af deres familier for at blive gift i en anden by og bringe nyt blod til en slægt, der ellers ville visne. For byerne er afhængige af hinanden. Ingen kan stå alene for evigt.

Det værste man kan se fra en højdedragsby, er sort røg. Ikke signal, men ild. Ikke liv, men undergang. Det betyder, at en landsby er faldet – brudt op indefra eller revet ned af væsnerne fra tågelandet. Det betyder, at der er nogen, man ikke længere kan nå.

Karavaner krydser de tågefyldte stier med lige dele mod og nødvendighed. Rejsende, drevet af handel, håb eller noget de ikke selv kan forklare, holder sammen som én flok. Foran går vejvisere, der læser landskabet, lugter jorden og mærker vinden – de kender stier, andre ikke tør nævne. Vagterne holder vagt med spyd i hånd og øjne skarpe. For de ved, at noget gemmer sig i disen.

For dernede, i den kolde skovbund, hvisker folk om væsner ældre end historierne selv. De fleste ser dem aldrig – ikke helt – men de mærker, når noget er galt. En kulde, der ikke stammer fra vejret. En stilhed, der lægger sig tungt og forkert. Skygger, der bevæger sig uden lyd. Og nogle gange forsvinder folk. Eller dyr. Uden spor. Tågen skjuler, men den tager også. Det er derfor faklerne brænder hele natten, og hvorfor ingen bevæger sig alene under træernes skygge.

Ved særligt vigtige stier og kryds står kæmpe, gamle træer – ege så brede, at det ville tage flere mennesker at nå rundt om stammen. Oppe i deres grene, langt over den tågede skovbund, er der bygget solide huse. De fungerer som kro, vagtstue og handelsbod på én gang – alt det, en rejsende har brug for. Heroppe er der tørt, og her kan man sove i sikkerhed.

Rundt om træets fod er der rejst en palisade af kraftige stammer, hvor karavaner kan køre ind og finde ly. Vogne og dyr bliver samlet indenfor, og der er bålplads, vand og læ. Når mørket falder på, bliver porten lukket og barrikaderet. Som et hønsehus for natten – for man ved, at hvis man ikke lukker ordentligt af, så kommer ræven. Eller noget værre. For i tågen udenfor bevæger der sig ting, der tager det, de kan få fat i.

Ofte er det en familie eller en lille gruppe, der driver stedet. Hårdføre folk, opvokset med frygten for det, der gemmer sig nedenunder – og med styrken til at holde det ude. For dem, der rejser mellem landsbyerne på højdedragene, er disse steder livsvigtige. At overnatte i tågen uden et sikkert sted er ikke bare dumt. Det er farligt. Det er sådan folk forsvinder.

Tågen skjuler meget, men den tiltrækker også. Den kalder på dem, der tør gå ind i det ukendte. Tågelandet forandrer sig hele tiden, og ingenting er helt som det ser ud. At bevæge sig her er at træde ud af det trygge og ind i noget gammelt og dybt.

Men selv i alt det fremmede gemmer der sig muligheder. For dem med mod og tålmodighed er der stier, der fører nye steder hen. Der er spor efter dem, der kom før – og plads til nye fortællinger. Man skal bare turde tage skridtet, lade varmen bag sig for en stund, og træde ind i disen – ikke med frygt, men med nysgerrighed.

 


9 April 2025

Inq28 - Inquisitor Warband - WIP

 I don't play Warhammer 40k, Killteam or Necromunda. I do however love inquisitors and their warbands. I've been wanted some team for years. This Ordo Heriticus inquisitor is made on the basis of a Dungeons and Laser witchhunter model with some easy conversion bits. 

He's a bit small in scale, but paint will hide much of such a scale difference.


His Interogator is made from a Dunkeldorf miniature. Had to do a bit of cutting in the metal, as it's a monopose cast miniature. But it wasn't too hard to add an archaic looking las pistol and deathly token in her other hand. The inqusitorial symbol fit nicely as a pendant around the neck.


Redemptionists are wicked awesome. I have some unbuild for Necromunda. I 've been using old warhammer flaggelant bodies, random 40k arms and cultist heads from frostgrave. This is why I love plastic! Redemptionists and flames goes hand in hand. So this guy has a flamer.


Same base. Flaggelant and cultist head. Then kitbashed a bit chainsword for this guy.


This redemtionist is based on a dunkeldorf female flaggelant miniature. Only took a few bits to make a perfect redemptionist.


Ministorum Priest. Makes sense that an Ordo Hereticus inquisitor is being followed around by a priest and his acolyte. These are also the guys who's brough in the redemptionists. 

One guy is an old Forge World Empire Warrior priest. The other guy is an actual 40k miniature, that was lacking his weapons. 


Crusader. This is build on an old void plastic miniature (a freebie with some order one time). The shield is a square riot shield longed with an old empire shied. I added a resin cape from Anvil Industries. The head is an empire head I think, from the old state troopers.



This pilot is from the old assault on black reach kit. An ansolutely amazing core box with great terrain and miniatures. I not really done anything other than small greenstuff work on his ammo case, turning it into a medpack. This is the team medic.


Adeptus Arbities. I've read Eisenhorn a lot of times. This model was started way before Necromunda was rebooted and there came great arbites there. Some void model as the crusader, perry miniatures medieval head and a combat shotgun.


The powermaul is kitbashed from random bit box bits.


Truescale Deathwatch marine. This is not intended to be a primaris marines. Made him deathwatch with a shoulder pad, had some resin candles from anvil industries. Candles on your power backpack? Why? Because it's awesome and grimdark.


The head was chosen because it's cool with targetting system. 


The cherubs are from some old devastator squad. They're carrying a melta bomb normally. I've just made them carry some cool symbols, changed the wings on one cherub to make the different. 


Arco-flaggelants. Condemned heretics. These are made from GW ghould bodies, greenstuff wires and various flail bits. Fairly simple conversions.





And the entire Inqusitorial Warband ready for paint.